IMG_8111.jpg

Anni og Madhuset

For 18 år siden etablerede jeg Annis Madhus og byggede mit dejlige professionelle køkken ved huset i landsbyen Lillering, hvor jeg bor. Den ligger ca. 15 km uden for Århus mod Silkeborg.

Efter 25 gode år som pædagog med mad som hobby blev det hele i 2006 vendt om. Nu er kreativ økologisk mad af høj kvalitet blevet den gode levevej.

Jeg er selvlært. Jeg har igennem øvelse, kurser og faglitteratur - og ikke mindst med mine erfaringer fra Madhuset - opbygget en stærk evne til at udvikle og håndtere min mad kreativt og professionelt. Den udelukkende positive respons jeg har fået fra hundredvis af kunder i tidens løb har givet mig en fantastisk glæde.

Min service er 100% personlig: Jeg laver aftalerne med dig, jeg laver maden fra bunden og jeg leverer ( i de fleste tilfælde). Og så har jeg hjælp når der travlt.

Mit grønne køkken

Mit køkken bliver mere og mere grønt. Jeg laver løbende nye spændende retter med flere grøntsager, frugter, nye korntyper og på det seneste også med planteproteiner. Det er min oplevelse at jeg kan lave mad med flere og gode smage når jeg laver mad på basis af grønt. Jeg har nu også rene vegetarmenuer og tager gerne en snak med dig hvis du har særlige ønsker i den retning. Jeg har også veganske retter i nogle af menuerne og laver gerne andre på forespørgsel.

Når jeg bruger kød - og det gør jeg gerne - er det af høj kvalitet og i videst muligt omfang økologisk og med sikkerhed for dyrevelfærd. Det kan for eksempel være en smagfuld skovkylling fra Gothenborg, eller svinekød fra Bertels grise / Poppelgrisene. Jeg bruger flere - helst bæredygtige - fisk i min mad.

Jeg bager altid mine egne brød. Jeg bager af friskmalet mel fra Aurion, Kornby eller Meyers

AM19_captureOne_Out_236.jpg

Bæredygtighed og økologi

Jeg ønsker at bidrage til en bæredygtig verden. Jeg har næsten ingen madspild og alt organisk affald komposteres. Jeg køber helst danske eller europæiske råvarer. Jeg begrænser mit el- og vandforbrug og min kørsel, så meget det er muligt. Jeg gør mit bedste for at bidrage til bedre dyrevelfærd og biodiversitet.

Et økologisk køkken er mit bidrag til at sikre vores fælles miljø, ressourcer, klimaet og klodens bæredygtighed for vores børn og børnebørn. Økologien fremmer sundere mad hvor vi undgår kemi- og sprøjterester og andre ubehageligheder.

Jeg køber mange af mine varer ved de økologske grossister Aarstiderne og Solhjulet og jeg bruger gerne de dejlige øko-oste fra Thise, øko-svampe fra Tvedemose, mikrogrønt fra Engesvang - levende grønt, mel mv. fra Kornby, Meyers eller Aurion og æbler og most fra Tolstrup. Jeg bruger i øvrigt også råvarer fra min egen økologisk dyrkede have.

Jeg har det økologiske spisemærke i sølv (60-90%). Jeg er et af få cateringfirmaer i Jylland med mærket - og var i øvrigt det første i Jylland! Jeg har for tiden en økologiandel på ca 85-90 %.

 
Webbannere_roedbede_446x60-min[1].png

Glade Kunder

 

Brunch / Barnedåb

Tak for super mad til barnedåb i går : ). Vi er meget tilfredse!

Særligt vil vi fremhæve hønsesalaten som rigtig god og børnene var vilde med de små pølser (og chokoladesmør ; )) Gæsterne roste også maden og sagde: “uhmmmm” til din rullepølse kogt i øl.

Tina S

Frokost / Barnedåb

Kære Anni. Tusind tak! Det var simpelthen helt forrygende godt – en sand nydelse  Mængden passede også helt perfekt – der var lige til overs, så Morten og jeg kunne få en lille “natmad” her til aften. Under normale omstændigheder plejer vi selv at kokkerere, men når det nu skulle være, så er det skønt, at der ikke var en finger at sætte på noget, så endnu engang tak for det!

Bh Anne Mette K

Forårsbuffet / Barnedåb

Kære Anni. På alle måder meget meget vellykket og din mad blev rost til skyerne af alle for at være meget velsmagende, inspirerende og nytænkende.

Vi er yderst tilfredse og vil gerne bestille hos dig en anden gang. Det var lige det vi drømte om så tak for det.

Mange hilser Sune og Malene

 

Nordisk tapasmenu

Hej Anni. Tusinde tak for lækker mad, det var jo helt fantastisk! Og hvor var der kælet for detaljerne i anretningen – alt så bare så lækkert og indbydende ud. Det var lige det vi havde drømt om; velsmagende mad med et twist:-). Der blev talt meget om maden til festen, så jeg tror der er nye kunder på vej, vi vender i hvert fald tilbage en anden gang:-)

Mvh Mette K

Festmenu

Maden var helt fantastisk – alle roste den i høje skyer, så det er bestemt ikke sidste gang vi bestiller mad hos jer. Så super lækkert det hele. Tak for det.

Dorte W

Bryllup

Tak for den fantastisk dejlige mad du leverede til vores bryllup. Vi havde en lykkelig og uforglemmelig dag, hvor alt gik op i en højere enhed. Det gælder ikke mindst den flotte buffet, som imponerede hele flokken.

Astrid og Henrik

 

Brunch

Kære Anni. Mange tak for DEJLIG mad. Det er en fornøjelse at have gæster og kunne traktere dem med et så lækkert og kvalitetsfuldt måltid. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi bestiller hos dig. Fortsat god søndag.

Mvh. Søren og Marlene N

Nordisk tapasmenu

Mange tak for den lækre og smukke mad til vores bryllup. Det var med til at gøre festen til noget helt særligt og meget fantastisk. Og vi har kun fået vildt positive kommentarer fra vore gæster

Astrid og Christiaan

Konfirmation

Tusind tak for rigtig lækkert og dejlig mad. Det var en stor succes og maden blev rost til skyerne. (Spc. Blomkåls panna cottaen, hvor jeg blev spurgt om jeg kunne lokke opskriften ud af dig.)

Mange hilsner. Maria T M

 

Sommerfest

Hej Anni. Tusinde tak for lækker mad, det var jo helt fantastisk! Og hvor var der kælet for detaljerne i anretningen – alt så bare så lækkert og indbydende ud. Det var lige det vi havde drømt om; velsmagende mad med et twist:-).  Der blev talt meget om maden til festen, så jeg tror der er nye kunder på vej, vi vender i hvert fald tilbage en anden gang:-)


Mvh Mette

Sommerfest

Kære Anni (-s Madhus). Tusind tak for virkelig god, veltillavet, velsmagende og visuelt smuk mad. Du drømmer ikke om, hvor mange overstrømmende roser din mad fik fra vores gæster (eller måske gør du det, fordi du er vant til at din utrolige mad giver særdeles god respons!). Ingen tvivl om, at du har nye kunder blandt vores gæster. – Og vi er meget tilfredse med din mad, og vores forventninger er til fulde blevet opfyldt.

Bedste hilsner Britta B

Fødselsdagsfest

TUSIND TAK for dejlig mad ! Det var da den vildeste frokostmenu du havde lavet til os. Meget meget dejlig mad. Vi serverede på dækket og havde en fantastisk dejlig dag på Bugten. Du fik helt klart en hel del nye fans – rigtig mange tog dit kort med hjem.

Kærlig hilsen Stig Holm S

Referencer

Organisationer og firmaer

Grundfos

Erstatningsadvokaterne

Seismonaut

JA-film

3Part

Socialrådgiverforeningen

Skejby hospital

Skovby lægerne

Aarhus Domprovsteri

Skt Markus kirke

Skt Johannes Kirke

Basmati film

Landbrug og Fødevarer

Lasertryk

Himmelstrup Event

Vedvarende Energi

CISU

Dansk Metal

HK

FOA

Aarhus Lærerforening

SL

Kollegiekontoret

Aarhussalen

Renanne

Jurlique

Interstil

Aloc

Bjøreng Klinik

Metropol

Aarhus Lærerforening

Aarhus Friskole

Musikhuset Aarhus

Periskop mediebureau

Loevschall

Favrskov Kommune

Det Boligsociale Fællessekretariat

BBV Aarhus

Lederne Østjylland

BUPL

Moogio

DR Aarhus

samt en meget lang række institutioner, dagtilbud og skoler i Aarhus kommune.